Turforslag i naturen
- i samarbejde med Gjern Natur

Gjern Bakker
Et par nysgerrige får på en af stierne op til Troldhøj. Fårerne fungerede en overgang som naturplejere. Gjern Bakker er med sine høje bakker og stejle skrænter et af de mest markante landskaber langs Gudenåen. Bakkerne er opstået som en randmoræne, der siden er gennemskåret af de store vandmasser fra bræernes afsmeltning under sidste istid. Herved er der opstået en kraftigt markeret tunneldal fra Gjern by til Gudenåen. Der er store højdeforskelle i området, fra 19 moh i ådalen op til Åshøj med 104 moh. Store Troldhøj er 75 moh, mens Lille Troldhøj er 92 moh. Læs mere.
Knuds sø
Siden den kunstige Knuds sø blev anlagt for snart 20 år siden, har søen været hjemsted for svaner, blishøns, troldænder og flere mågearter. Der er adgang til søen fra Falkenkjær, Gjern.

Gjern Skannerup Kommuneplantage
Amerika Plantage. Plantagen ligger i et område som kaldes Amerika. Her lå for mange år siden en del mindre gårde, hvor jorden gav et lavt udbytte. I 1918 købte sognerådet fire ejendomme og begyndte tilplantningen.
Hampknold

Den 62 meter høje Hampknold giver mulighed for en fin udsigt over Sminge Sø. Læs mere.

Sminge Sø
Sminge sø dækker 22 hektar og har nærmest karakter af en lavvandet udvidelse på Gudenåen. På østbredden støder Gjern Å til søen, og udløbet danner iøjnefaldende sandbanker, som især vadefuglene ynder at besøge. Vandet er ligesom Gudenåens meget næringsrigt, og ofte farves søen om sommeren af alger. Fra fugletårnet ser man mod sydvest op gennem den brede Gudenådal med dens fuglerige moser og enge. Læs mere.
Gudenådalen
Gudenåen har i dag sit udspring omkring Tørring og dræner jorden i hundrevis af kilometer, før den udmunder i Randers Fjord. Gudenåen er egentlig skabt af smeltevandsstrømme i slutningen af sidste istid for mellem 10.000 og 18.000 år siden. Da isen var ved at smelte bort, ved slutningen af istiden, strømmede vandmasserne først mod vest, hvor store mængder af sand og grus blev aflejret. Senere gav ny afsmeltning mulighed for nye løb på Gudenåen, der til sidst fandt sit udløb ved Randers Fjord. Under isens afsmeltning eroderede det strømmende smeltevand i jordoverfladen og skabte dybe dale. Omkring Sminge ses disse skrænter og dale meget tydeligt. Læs mere.
Sorring Låddenhøj
Området ved Sorring er ganske kuperet og Sorring Låddenhøj er med sine 148 meter højere end Himmelbjerget. Årsagen til det bakkede terræn skal findes helt tilbage til sidste istid for mere end 10.000 år siden. Dengang var en stor del af Danmark dækket af op til flere tusind meter tykt is. Kun den sydvestlige del af Jylland lå udenfor isranden. Isen skød i perioder frem mod vest, i mildere perioder trak den sig tilbage mod øst. Disse bevægelser aflejrede store mængder af sten og jord i randmoræner og en sådan er Sorring Låddenhøj. Gravhøjen på toppen af Sorring Låddenhøj har aldrig været udgravet, så man ved ikke præcist, hvor gammel den er, men dens høje beliggenhed tyder på, at den blev anlagt i den ældre del af bronzealderen, mellem 1800 f. Kr og 1000 f. kr. Flere bopladser og mange høje har ligget i nærheden af Låddenhøj og Sorring kan mønstre ikke mindre end 51 spor af gravhøje. Det har således været et efter datidens forhold tæt befolket område. Læs mere.
Se kort over Tingvejen Den gamle Tingvej
Sydøst for Sorring ligger den stærkt kuperede Sorring Sønderskov, hvor dybe hulveje vidner om, at den gamle landevej mellem Skanderborg og Viborg førte gennem området. Skulle man til Randers, kørte man op gennem "Sanddalen", ned gennem Sorring Skov og forbi daværende Oustrup Slot, som lå hvor skovvejen delte sig - en til St. Lyngdal og en til Røgen. Skulle man derimod til Viborg drejede man fra Sandalvejen ind forbi den nuværende Syvhøje. Denne vej kaldes Tingvejen, for her lå det gamle tinghus. Lidt længere fremme ser man tydelig resterne af Stagelhøj. Når man var dømt til døden i Tinghuset, skulle man hen til Stagelhøj for henrettelse. Vejen har formentlig været i brug siden slutningen af vikingetiden og er vel Danmarks ældste to-sporede vejsystem. Se kort over Tingvejen
Lille Troldhøj
I tilknytning til Gjern Bakker, ligger Lille Troldhøj med sine 92 meters højde. Hermed er den en af de højeste bakker i området. Den er som de andre bakker opstået som en del af en randmoræne i sidste istid, Weichsel Istiden. De stejle skrænter er dannet, da store masser af smeltevand fra isen fremkom som følge af isens tilbagesmeltning. Lille Troldhøj er således slet ikke en ”rigtig” bakke, men en såkaldt falsk bakke, hvor smeltevand har dannet de omkringliggende dale. Afvandingen er sket til Gudenåens forskellige forløb gennem tiden og fra toppen af Lille troldhøj er der nu igen udsigt til Sminge Sø og Gudenådalen. Læs mere.
Engarelaer
Flere steder i området findes fugtige engområder med plettet gøgeurt, læbeløs, engnellikerod og engkarse. Læs mere.
Store Lyngdal
Store Lyngdal var for ikke så mange år siden lyngklædte bakker. Men før bakkerne og dalene kunne omsættes til skov, skulle der graves afsatser og den hårde al betvinges. Et imponerende arbejde med datidens udstyr. I dag råder træerne, og i bunden også sjældne planter. Højt oppe på en bakke ligger blokhuset til minde om en tidligere ejer, udvandreren Anders Wormsborg, og et andet sted ses de sammenvoksede bøgetræer, som Anders Wormsborg skabte i 1919 kort før udvandringen til Amerika. Læs mere.